04.jpg

HJEMMESIDE FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

Skat

Af Helge Hansen, Skatudvalget

I denne sæson var vi 38 medlemmer, der spillede skat.

Fremmødet var næsten 30 damer/mænd hver gang, og det synes vi er meget pænt.

Afslutning holdt vi traditionen tro onsdag inden påske med deltagelse af 31 medlemmer, hvor vi fik lidt at spise og en lille en til halsen. „Generalforsam-ling“ blev der også holdt, og udvalget består stadig af Pebbe (formand), Knud Eriksen, Michael Ravn og Helge Hansen.

Vi har haft et hold med i turnering, og de fik en flot 3 - plads.

Årets præmieskat og den dermed vundne vandrepokal blev vundet af Chr. Petersen. Andenpladsen gik til Knud Eriksen, og tredjepladsen gik til Ole Mikkelsen. Årets pokalskat blev vundet af Jes Peter Rudebæk.

Selv om der har været afslutning, fortsætter vi med at spille skat hen over sommeren, dog kun tirsdage i ulige uger. Tidspunktet er nyt kl. 19.00

Desuden skal nævnes at Chr. Petersen er blevet Danmarksmester i skat. Et stort tillykke skal lyde herfra.